Praktikophold i udlandet
StartupClub.dk er en del af EECD UG, en virksomhed som konstant vækster og udvikler nye koncepter
EECD UG er en dansk-tysk virksomhed med hovedsæde i München. Virksomheden blev stiftet i 2011 og er i dag internationalt repræsenteret på 10 markeder, med omkring 40 ansatte fordelt over hele Europa.
EECD UG henvender sig til konsumentmarkedet og er på nuværende tidspunkt aktuel med forretningsområderne Xsmoke, Forsikringstjekker, ShaveClub og StartupClub.
Vi søger hovedsageligt praktikanter fra uddannelserne datamatiker, multimediedesigner og markedsføringsøkonom, som vil afvikle deres praktikophold hos os i 3-6 mdr. Vi modtager også gerne ansøgninger fra andre retninger.
Vi arbejder konstant på nye, spændende start-ups og det er her vi ser potentiale i at inddrage samt at blive bedre med dig!




Praktikophold
Har du overvejet at gennemføre dit praktikophold i udlandet og har du lyst til at arbejde i et energisk team af unge mennesker? Så er du muligvis den praktikant vi leder efter
Ansvarsområde
Dit praktikophold hos EECD UG vil bestå i at du, i samarbejde med praktikanter fra andre uddannelser, skal udarbejde et nyt start-up helt fra bunden. Det færdige resultat vil være en operationel og implementeringsklar handlingsplan samt prototype.
Under hele forløbet vil der naturligvis være mulighed for at finde vejledning og støtte blandt kollegaer og blive stillet ressourcer til rådighed.
Praktisk
Praktikperioden skal som minimum udgøre tre måneder og arbejdstiden er 37 timer om ugen, dog er vi fleksible med mødetider. Hvert år søger vi praktikanter med start i januar/februar samt august/september.
Din arbejdsplads vil være på vores kontor i München.
Vi tilbyder
Vi forventer
Hvorfor tage et praktikophold i udlandet?
Et praktikophold i udlandet vil gøre dit CV super attraktivt og gavne dine karrieremuligheder både i Danmark og internationalt.
Et praktikophold i udlandet vil ligeledes udvikle dine personlige kvalifikationer såsom åbenhed, parathed, tolerance, selvstændighed, tilpasningsevne, fleksibilitet mv. Yderligere vil praktikken give dig mulighed for:
- At afprøve din faglighed i en ny og operationel kontekst
- At styrke dine interkulturelle kompetencer
- At stå på egne ben og lære at navigere i nye situationer
- At få indblik i nye metoder og lære nye arbejdstilgange
- At arbejde mere selvstændigt og ansvarsfuldt
Hvad siger vores tidligere praktikanter?

Mit praktikophold hos EECD UG har udviklet mig både på personligt og fagligt niveau. Jeg har lært at anvende teorien fra min uddannelse i praksis og fået et spændende indblik i det virkelige erhvervsliv.

Det har været meget spændende og lærerigt, at være i praktik hos EECD UG. Fedt at blive sat overfor en rigtig case, hvor man selv har så meget ansvar og indflydelse. Derudover er der nogle super fede kollegaer, der har gjort hele oplevelsen så meget federe.
Se et udpluk af de opgaver du kan komme til at arbejde med under dit praktikophold
Design

Du kan komme til at arbejde med design f.eks. til kampagner, logoer og grafisk materiale til nye start-ups
Strategi

Du kan komme til at arbejde med strategi f.eks. i form af markedsføringsstrategier eller strategier til nye start-ups
Markedsanalyse

Du kan komme til at arbejde med markedsanalyser, som skal afklare hvorvidt nye start-ups skal realiseres
Programmering

Du kan komme til at arbejde med programmering både på eksisterende og nye projekter
Send os din ansøgning
Lyder praktikopholdet hos StartupClub interessant for dig? Så send os din ansøgning til praktik@startupclub.dk
Skriv lidt om dig selv, din baggrund, dine ambitioner og hvorfor du er den perfekte praktikant for StartupClub.